Mit navn er Morten Jacobsen og jeg er 39 år gammel.
Jeg kommer oprindeligt fra en lille nordfynsk by, Grindløse, der ligger ca. 10km øst for Bogense. Jeg har ellers boet rundt omkring bl.a. i en anden nordfynsk by, Otterup. I en 2 årig perioden boede jeg i Nakskov mens jeg læste til multimediedesigner. Det mest spændende sted jeg har boet må dog siges at være Nanortalik i Grøndland. "Desværre" var det i perioden 1985-1987 hvor jeg kun var 5-7 år, så det er ikke så meget jeg husker, andet end det tit var koldt. I øjeblikket bor jeg i Aalborg hvor jeg netop har afsluttet min uddannelse som cand.mag. i Humanistisk Datalogi.
I mit speciale beskæftiger jeg mig med brugerdreven innovation. Jeg har valgt en case hvor jeg undersøger teenageres evner til at innovere på mobilteknologi. Det er gjort ud fra en formodning om at de er hvad Von Hippel kalder Lead Users, altså brugere der er på forkant med teknologi og som kan se nogle tendenser og fordele før alle andre.