CV

Personlig data

• Navn: Morten Møller Jacobsen
• Fødselsdato: 1904-1980
• Mail:
• Søskende
  • Brian (juni 1983)
  • Kenneth (oktober 1987)
• Kørekort: Type B (Alm. bil)

Uddannelse

• 2008: Cand.Mag i Humanistisk Datalogi ved Aalborg Universitet
• 2005: Bachelor i Humanistisk Datalogi ved Aalborg Universitet
• 2003: Multimediedesigner ved IMMA, under Lollands Handelsskole
• 2000: HTX-student ved Odense Tekniske Gymnasium

Erhvervserfaring

• 2011-: CARE-supporter - KMD A/S
  • I 2011 blev Rambøll Informatik overtaget af KMD. Jeg forsatte min ansættelse som CARE-supporter
    nu bare hos KMD. Applikationen, nu KMD CARE, anvendes af halvdelen af landets kommuner til at holde styr på visiterede og disponerede ydelser hos kommunernes ældre. Desuden holdes styr på træning, medicin, hjælpemidler m.m. Supporten her ydes til kommunernes superbrugere, når de ikke er i stand til at afhjælpe slutbrugernes problem.
    Hvis der er tale om programfejl skal årsagen identificeres og dokumenteres, så udviklerne kan rette fejlen.
    
    
• 2010-2011: CARE-supporter - Rambøll Informatik
  • Jeg var i perioden januar 2010 - august 2011 ansat som applikations-supporter på omsorgssystemet Rambøll CARE. August 2011 blev firmaet solgt til KMD. For beskrivelse af arbejdsopgaver, se ovenstående.
    
    
• 2009-2009: IT-konsulent - Aalborg Kommune (Ældre- og Handicapforvaltningen)
  • Jeg var i foråret 2009 - og året ud - tilknyttet Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune. I denne periode skulle forvaltningens institutioner have udskiftet deres routere til nogle nyere og mere fremtidssikrede. Jeg fik ansvaret for koordineringen af udskiftningen disse og skulle sørge for at der var folk på institutionen der var opmærksomme på dette, således at der var personale til stede når teknikkeren kom og foretog udskiftningen. Jeg skulle desuden indkøbe en switch til nogle af disse institutioner. Nogle af disse institutioner skulle have hjælp til at tilslutte denne switch. De fleste steder kunne jeg hjælpe over telefonen, men enkelte steder fik onsite support. Udover ovnenstående gav jeg også 1.level support på generelle computerproblemer og på kommunens omsorgssystem (Rambøll CARE) for forvaltningens brugere.
    
    
• 2006-2007: Undervisningsassistent - Aalborg Universitet
  • Jeg var i perioden oktober 2006 til januar 2007 ansat som undervisningsassistent ved Aalborg Universitet. Jeg underviste i kurset "Grundlæggende IKT", som bestod i introduktion til Word, PowerPoint, universitetets netværk og FrontPage. Undervisningen bestod i en kort introduktion til de forskellige programmer og en forklaring af de mest brugbare (set i projektsammenhæng) funktioner. Efter introduktionen var hovedvægten lagt på hands-on øvelser hvor jeg supporterede og hjalp til.
    Til FrontPage var desuden tilknyttet en større opgave som skulle løses mellem jul og nytår. I denne periode var jeg også disponibel over mail, såfremt der var studerende der ønskede hjælp.
    
    
• Aug 2004 + aug 2005: Kontor-/servicemedarbejder - ØA-Fyn, Otterup
  • Jeg var i august 2004 og 2005 ansat som kontor- og servicemedarbejder hos ØA-Fyn, som er en korn- og foderstofsfabrik. Jeg var ansat som høstforstærkning, således at firmaet i høstperioden kunne have forlænget arbejdstider. Det gav de lokale bønder mulighed for at aflevere deres korn sent om aftenen. Dermed kunne de også høste længe selvom de ikke selv havde plads til kornet hos dem selv.
    Udover at servicere bønderne bestod mine opgaver også i at tage, pakke og registrere kornprøver, så de kunne sendes til analyse, som blev brugt til afregning. Enkelte gange var det også mig der skulle stå for at foretage disse analyser. Da firmaet også handlede med tyske firmaer fik jeg også den fornøjelse at få afprøvet hvor god jeg egentlig var til tysk :-).
    Da jeg som regel var den eneste på arbejde om aftenen havde jeg en stor grad af både frihed og ansvar idet det var mig der skulle tage stilling til hvor længe det kunne svare sig at have åbent. Dette blev nemlig fastsat fra dag til dag efter hvor høst-lystne folk var, hvilket ikke nødvendigvis var bestemt af dagens vejr.
    
    
• 2000-2001: Maskineoperatør - Tinby A/S
  • Efter min HTX-eksamen ønskede jeg lidt pause fra skole inden jeg ville læse videre. Da et par af mine HTX-kammerater havde fået job på en fabrik søgte jeg også ind der, da jeg i princippet blot ønskede et job så der kunne komme penge i kassen. Jobbet bestod i at støbe plastikelementer i polyuretan.
    I dette job var jeg både med til at lave bl.a. hospitalsudstyr og produkter til B&O.
    
    
• 1997-1998: Svømmeinstruktør - Bogensesvømmeklub
  • Jeg var i svømmesæsonen 1997/1998 ansat som svømmeinstruktør i Bogense Svømmeklub. Jeg havde en ugentlig arbejdsdag hvor jeg var instruktør for 2 svømmehold bestående hvoraf det ene bestod af ca. 7-8 årige og det andet af ca. 9-10 årige. Jeg var også hjælpeinstruktør på hold i samme aldersgruppe, samt for et hold af ca. 11-13 årige.
    På de hold hvor jeg var instruktør havde jeg det primære ansvar for at planlægge indholdet af de enkelte lektioner, samt selve instruktionen. På de hold hvor jeg var hjælpeinstruktør assisterede jeg instruktøren og blev brugt hvis der skulle illustreres noget i vandet.
    
    
• 1990-1998: Avisbud - Fyens Stiftstidende
  • I præcis 8 år var jeg ansat som avisbud ved Fyns Stiftstidende. De første 5 år(ca.) var avisen en eftermiddagsavis til hverdag og morgenavis i weekenden. I denne periode gik jeg med avisen hver dag. Efterfølgende overgik hverdagsaviserne til at blive postomdelt hvorefter jeg de sidste 3 år kun gik med avisen i weekenderne.
    
    

Projekter på universitetet

• 2008: Brugerdreven innovation med teens (Speciale)(læs)
  • Dette er mit speciale, hvor jeg har undersøgt teenageres evner til at innovere. Som case har jeg valgt at sætte fokus på udvikling af mobiltelefoner. Dette skyldes at ifølge Von Hippel er det primært lead users, som er i stand til at innovere. Da jeg gerne ville arbejde med teenagere så jeg det derfor som et naturligt valg at se nærmere på mobilteknologi, da teenagere i mine øjne er superbrugere af mobiltelefoner og også en gruppe der ligger inde med en enorm viden og ønsker til alternativ brug. For at finde ud af om nogle metoder ser ud til at være mere egnet end andre, tænkes bl.a. nogle af Howard Gardners idéer omkring Multiple Intelligences med ind i analysen af outputtet. Den umiddelbare konklusion på dette er at jo flere intelligenser der aktiveres, jo rigere bliver dataoutputtet. Dette kræver naturligvis at man anerkender at der kan snakkes om mere end én intelligens.
    
    
• 2006: Automatisk tilgængelighedskontrol - En mulighed..? (9. sem)(læs)
  • Dette ser jeg som en forlængelse af mit 8. semester projekt. Projektet sætter fokus på W3C's anbefalinger til accessibility, dvs. tilgængelighed. Tilgængelighed skal i dette perspektiv ses i forhold til at sørge for at så mange brugere som muligt kan anvende ens IT-produkter. Det betyder bl.a. at der skal være høj nok kontrast mellem tekst og baggrund og at man skal kunne navigere på en hjemmeside med andre værktøjer end en mus.
    Til at hjælpe webudviklere er der bl.a. udviklet en række værktøjer til at undersøge graden af en hjemmesides tilgængelighed.
    Foruden at undersøge effektiviteten af disse værktøjer diskuterede jeg rationalet for anbefalingerne og satte dem op imod nogle danske anbefalinger der var til portalen borger.dk. Da borger.dk ikke var udviklet da jeg skrev projektet blev et midlertidigt informations-site for portalen undersøgt i forhold til om det levede op til de standarder der var sat for den kommende portal.
    
    
• 2006: Usabilitymetoder i systemudvikling - Fokus på brugerne (8. sem)(læs)
  • I dette projekt har jeg sat fokus på udvikling af bedre IT-applikationer. Jeg tager udgangspunkt i ISO standarden for usability (ISO 9241-11) og en guide der forklarer standarden nærmere (ISO 13407). Jeg var i starten af projektet meget skeptisk overfor hvorvidt det var muligt at standardisere et begreb som usability, som på dansk er blevet til brugervenlighed.
    Denne standard blev sammenlignet med bl.a. Jakob Nielsens anbefalinger omkring brugervenlighed. Jakob Nielsens anbefalinger er primært rettet mod Internettet, mens ISO standarden var mere generel.
    Jeg præsenterede desuden en række generelle udviklingsmetoder og diskuterede hvordan de metoder, der blev foreslået i ISO standarden kunne integreres i disse.
    
    
• 2005: Metaforer og formalisering (7. sem)(læs)
  • Dette projekt tager udgangspunkt i en formaliseringskontekst. Der sættes fokus på metaforer som bl.a. George Lakoff og Mike Turner ser dem. Fx "War is a game of Chess". I projektet blev der både diskuteret hvorvidt det var muligt at få en maskine til selv at finde metaforer som disse i en længere tekst. Det blev desuden diskuteret hvorfor at det skulle være "skak" der arvede far "krig" og ikke omvendt, da vi i projektet gjorde rede for at vi mente at det ville give lige så meget mening.
    Konklusionen blev at det ikke bliver foreløbig at man vil kunne identificere disse metaforer, da teknologien ikke er udviklet til det endnu. Dog findes der en række værktøjer som forsøger at identificere og indeksere diverse begreber.
    
    
• 2005: Videreudvikling af et portefoliosystem (6. sem)(læs)
  • Dette projekt hører under temarammen: "Systemdesign", som bl.a. omhandler systemdesign og udviklingsmetoder.
    Dette projekt omhandler analyse af et portfoliosystem på Humanistisk Informatik ved Aalborg Universitet (AAU). Formålet med projektet er at belyse, hvordan et eksisterende portfoliosystem kan videreudvikles, når det skal fremme refleksionen hos den studerende. Endvidere belyses, hvordan den studerende kan motiveres til at anvende systemet. Projektet har altså både interesse i systemets indhold, dvs. hvordan det fremmer refleksionen og selve systemudviklingsprocessen, dvs. hvordan systemet kan udvikles, så man øger sandsynligheden for, at det bliver brugt.
    Der konkluderes bl.a. at projektgruppen ser meget positivt på selve ideen med portfolio, men kunne samtidig, se nogle problemer med den tekniske platform portfolioen er bygger på.
    
    
• 2004: Semantisk Web - Hvad er meningen? (5. sem)(læs)
  • Dette projekt hører under temarammen: "Ikt-systemer: brug og betydning", som bl.a. omhandler MMI (HCI) og system-udvikling/design.
    Projektet kom i stand efter en fælles interesse inden for feltet kunstig intelligens. Den nærmere case blev konkretiseret omkring semantisk web. I projektet blev der gjort rede for de tanker og teknologier der ligger bag semantisk web og de muligheder vi selv og andre ser i teknologien. Af andre filosofiske diskussioner var bl.a. en diskussion omkring nødvendigheden af faktisk, stærk intelligens i forhold til mere svag og simuleret KI.
    For at se hvor langt man var nået med semantisk web testede vi en række ontologier og søgemaskiner. Resultatet på dette var, at man var nået et stykke af vejen, men at der stadig er langt for at den ekstreme version af semantisk web er en realitet.
    
    
• 2004: Projektledermøde ved KMD (4. sem)
  • Dette projekt hører under temarammen: "Interpersonel kommunikation", som kan beskrives som kommunikation i samme rum og tid.
    Det vil altså typisk være i en face-to-face situation. I dette projekt fik projektgruppen lov til at overvære og videooptage et projektledermøde hos KMD.
    Det indsamlede empiri blev bl.a. brugt til at sige noget om hvorvidt de formelle roller kom til udtryk under mødet. Der blev i den sammenhæng både set på det talte sprog og kropssprog.
    Da projektet er fortroligt, kan jeg desværre ikke fortælle om hvad vi fandt frem til.
    Af samme årsag kan jeg heller ikke uploade det.
    
    
• 2003: Direct Marketing (1. sem)
  • Dette projekt hører under temarammen: "Tekst, form og indhold", som primært omhandler tekstanalyse af en valgfri tekst.
    Projektgruppen blev dannet ud fra en fælles interesse for direct marketing. Gruppen fik fat i en phoner-guide som Jyllands Posten giver deres abonnementssælger. Allerede inden den blev nærlæst havde vi en forventning om at den ville opfordrer til at være nærgående. Nærmere undersøgelser viste at denne forventning var korrekt og guiden "tillod" stort set ikke sælgerne at afbryde samtalen før de havde solgt et abonnement.
    
    

• 2002-2003: Art-I-Tide
  • Skabelsen af en kulturfestival i Nykøbing Falster, der fungerede parallelt med den eksisterende byfest.
    Mit bidrag til dette projekt var input til festivalens indhold, samt programmering af første udgave af festivalens hjemmeside: www.artitide.dk.
    Den oprindelige hjemmeside burde kunne ses her: (åbner i nyt vindue)Oprindelig hjemmeside
    
    
• 2002: BørneRom
  • Programmering af en reklameCD der promoverede Levende Bøgers produkter (primært Edutainment til børn). På dette projekter var jeg primært programmør, men lavede også en smule grafik. Bl.a. var jeg med til at lave digitale kopier af de æsker spillene blev leveret i. Disse blev lavet i Adobe Photoshop og 3D-studio MAX. En kopi af CD'en kan hentes her: Hent fil (ca. 13MB).
    
    
• 2001: Værkstedet Udsigten
  • Dette projekt havde til formål at udarbejde en hjemmeside til en institution, Udsigten, under det daværende Fyns Amt. Værkstedet er en beskyttet arbejdsplads for personer med en sindslidelse. Hjemmesiden skulle tjene to formål. Dels skulle den fungerer som information og "reklame" over sagsbehandlere og kommende medarbejderes familier.
    Hjemmeside blev (efter mit og mine medstuderenes forslag) udvidet til også at indeholde en service til de firmaer der benyttede sig af Udsigtens services. Denne service bestod i at firmaer kunne få en profil, så de kunne logge ind på hjemmeside og se hvor langt Udsigten var i bearbejdningen af netop deres ordre.
    Denne del stod jeg for og løsningen blev lavet i ASP, med en tilknyttet Access-database.
    
    

Fritidssysler